Dette er Mustangen man altid drømmer om. Ladefundet om du vil. Den ekstremt velbevarede originalbil, helt uden at
blive mishandlet eller forskruet og forknoklet af uduelige amatører og
vilde knægte.
Bilen blev købt i 1971 af Jim Hall som boede i bugtområdet ved San
Fransisco. Han var da nr. 2 ejer. Denne bil blev hans fornøjelse og
stolthed, den kom kun ud i weekenderne og kun i solskin. Han nussede og
pussede om den, og selvom hans små pletlakeringer efter stenslag og
parkeringsskrammer måske ikke lige er de mest professionelt udførte,
så er det do gjort, og vidner om en fanatisk glæde og begejstring over
denne bil. I starten af 90'erne dør Jim desværre, og hans hustru
nænner ikke at sælge den, så hun omregistrerer den i sit navn, og så
står den ellers i hendes garage og bliver gennem 16 år stort set ikke
brugt. Der medfølger naturligvis registreringsbeviser der bekræfter
alt dette. Nu er det lykkedes os at købe bilen af hende, og vi udbyder
den til salg. Vi har lovet at danske købere er yderst entusiastiske og
påpasselige i særdeleshed med sådan et klenodie som denne Mustang
er.
Bilen er i Candy Apple red, en dyb rød farve, og interiøret er
stort set som nyt. Utroligt velbevaret. Den er en "C" kode V8
på 4,7 ltr (289) og med automatgear. Lakken har som nævnt nogle
småskrammer, bunden er FULDSTÆNDIG rustfri og er aldrig blevet
repareret.
Den kører nærmest ufatteligt godt. Den bærer i høj grad præg af
dens historie. Bilen er rent ud sagt en sjældenhed. Den kan uden videre
køres som den er. Men den vil være utrolig let at give en hellakering
fordi den er så lige og regulær som den er.
Pris kr. 228.000
excl.registreringsafgift ca. 16.000 |